Sådan er den personlige skatteberegning opbygget
Opgørelsen af den personlige skattepligtige indkomst opgøres efter en specielt skatteberegning, som jeg vil prøve at give et overblik af.
Skatteberegningen er opbygget af den personlige indkomst tillagt eller fratrukket kapitalindkomst, fratrukket ligningsmæssige fradrag, hvorefter man kommer frem til den skattepligtige indkomst.
I skatteberegningen indgår ikke aktieindkomst. Den beregnes særskilt.
De forskellige skatteniveauer
Kommune og kirkeskat samt sundhedsbidrag beregnes af den skattepligtige indkomst. Skatten nedsættes med skatteværdien af pensonfradraget.
Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Negativ kapitalindkomst kan ikke fratrækkes.
Mellemskat beregnes ligeledes af personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst. Beregningen foretages af ovenstående beløb over 272.600 kr. Negativ kapitalindkomst kan ikke fratrækkes, tilgengæld kan uudnyttet bundfradrag overføres mellem ægtefæller.
Topskat beregnings ligeledes af den personlige indkomst + positiv kapitalindkomst. Et ægtepars samlede kapitalindkomst tillægges den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst ved beregningen. Opkrævningen fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Indskud på kapitalpensioner skal tillægges topskattegrundlaget. Det kan derfor bedst betale sig for personer der betaler topskat, at indbetale på ratepensioner, da disse ikke bliver medregnet i topskatten. Beregningen foretages af beløb udover 327.200. I topskatten er der ingen overførelse af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller.
Alle personer for hver tildelt en pensonfradrag, hvilket i 2007 lå på 39.500.