Livrente
En livrente har skattekode 1 og har ikke noget modstykke i pengeindstitutterne. Men mange pengeinstitutter sælger på agentbasis livrente hos deres forsikringssamarbejdspartner.
Livrente indeholder ofte både en forsikringsdækning og en opsparing. Personers fordele består i tryghed i form af en garanteret udbetaling til sig selv eller ægtefælle – enten over en bestemt årrække eller livsvarigt. Der vil ikke være geninvesteringsrisiko, og renten er i de fleste forsikringsselskaber 4-5,5% efter pensionsafkastskat. Udbetalingsperioden varierer normalt fra 10 år til livsvarigt. Der er mulighed for et vist omfang at differentiere udbetalingerne over årene.
Livrente er fleksibel
Liverente er et fleksibelt forsikringsprodukt, der kan anvendes i forbindelse med planlægning af kundens pensionsudbetalinger, bl.a. for at sikre en garanteret udbetaling.
Skattemæssigt behandles en livrente ligesom en ratepension. Da man som med en ratepension, får beløbet udbetalt over en årrække.
Dog har livrenter skattekode 1, hvilket vil sige at man ikke kan overføre indbetalingerne til enten en ratepension eller en kapitalpension. Da ratepensioner har skattekode 2, mens kapitalpensioner har skattekode 3.
Men kan ikke gå tilbage i skattekoderækken, da man betaler mindre i skat på disse, og derfor ville kunne drage fordel af dette.
Derfor bliver de fleste også rådgivet til at starte med en kapitalpension, hvis man da ikke allerede betaler topskat, da man så altid kan ændre senere hen.