Ikke alle er revisionspligtige
Revision er en meget lang og krævende proces, da man her går meget i dybden i virksomhedens bilag og regnskaber. Men ikke alle virksomheder har pligt til at få gennemgået en revision. Der findes flere grader af gennemgang af virksomheder.
For at kunne slippe for revision skal et selskab opfylde mindst to af tre kriterier. Man må højest have 12 ansatte i sin virksomhed. Virksomhedens omsætning må ikke overstige 3 mio. i løbet af et regnskabsår. Og virksomheden må ikke have en balancesum på større end 1,5 mio. Herudover skal revisionen fravælges på en generalforsamling og det skal fremgå af årsrapporten.
Gennemgang af regnskaber
Kan man undgå revisionspligten, skal man istedet have lavet en gennemgang af regnskabet. Her hæfter revisoren for mindre end ved en revision. Dette skyldes at man ikke gennemgår ligeså meget som ved en revision. Denne gennemgang bruges specielt hos mindre selskaber såsom personlige selskaber.
En af forskellene er f.eks. at revisoren ikke selv optæller virksomhedens lager, og derfor ikke kommer til at hæfte for dette hvis lageret ikke stemmer overens med det anslået beløb i regnskabet. Herudover skal revisoren lave et større omfang af papirarbejde ved en revision, hvilket kaldes kvalitetsstyrring.