Revisor Eleven’s Weblog

juli 22, 2008

Beskatning af løbende ydelser

Gemt under: beskatning — revisor @ 7:11 pm
Tags: , ,

Beskatning af løbende ydelser som de betales

Fra 1/7 1999 kan man vælge at lade løbende ydelser beskatte efterhånden som disse betales. Det er en betingelse for denne beskatning, at der hersker usikkerhed om ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse ud over aftaleåret. Der skal endvidere være tale om gensidig bebyrdende aftale før beskatning kan godkendes.

Aftalen om beskatning skal selvangives og det sakl tydeligt fremgå, hvilke aktiver, der vederlægges med løbende ydelser. Parterne skal kapitalisere den løbende ydelse. Både køber og sælger skal føre en saldo med den kapitaliserede værdi som indgangsværdi. De kommende års betalte ydelser fragår i saldoen. Saldoen skal selvangives hvert år. Hvis saldoen bliver negativ, dvs. der er betalt mere end den kapitaliserede værdi, så kan ydelserne fradrages i kapitalindkomsten. Der afskrives efrer afskrivningslovens regler på den kapitaliserede værdi.

Kan søge rentefri henstand

Modtageren af ydelserne skal i aftaleåret beskattes af den kapitaliserede værdi. Modtageren kan dog søge rentefri henstand i op til 7 år med betaling af skatten. De årlige ydelser, som yderen betaler, skal ubeskåret gå til afdrag skattegælden. Først når hele restancen er betalt, kan modtageren beholde ydelserne selv. Betales der mere end den kapitaliserede værdi, skal det overskydende beløb beskattes som kapitalindkomst.

Ophører ydelserne, mens saldoen ikke er blevet negativ, fradrages saldoen i ophørsåret.

Endnu ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog at WordPress.com.