Ulemper ved en andelsbolig
Indehaveren af en andelsbolig har ved sin erhvervelse af andelsbeviset alene sikret sig brugsret til lejligheden, i modsætning til ejeren af en ejerlejlighed, som har skøde på sin bestemte lejlighed i ejendommen. Indehaveren af en andelsbolig skal derfor betragtes som lejer i boligforeningens ejendom. Det kan være svært at skelne mellem skattepligtige foreninger, som her, og boligkollektiver.
Beborer af en andels bolig skal ikke betale ejendomsværdiskat, sådan som ejere ejerlejligheder, enfamiliehuse og anpartslejligheder, og skal heller ikke skønsmæssigt ansættes af lejeværdi efter statsskatteloven. Til gengæld kan der ikke foretages fradrag af nogen art i forbindelse med lejligheden, bortset fra renter af det lån, andelshaveren eventuelt har optaget i forbindelse med erhvervelsen af andelsbeviset.
Fradragsmuligheder
Andelsbolighavere kan dog få fradrag for renteudgifter til individuelle medlemslån i et pengeinstitut, når der er tale om et reelt gældsforhold til pengeinstituttet og ikke til andelsboligforeningen.
Ligningsrådet har fastslået, at det er en forudsætning for fradragsretten, andelsboligforeningen ikke hæfter for de individuelle lån, og at ejendommen ikke tjener som pant for lånene. Ydelserne på lånene må ikke indgå i foreningens regnskab, og hvis opkrævning af afdragene foretages af foreningen, skal det specificeres, hvad der er boligsafgift, og hvad der er ydelse på lån.
